Marias opskrifter

- Inspiration til økologiske hverdagsretter

Gulerodssalat med hasselnødder

Gulerodssalat med hasselnødder og persilleDenne opskrift er perfekt til når man mangler lidt lækker garniture til hovedretten. Retten har kun 2 hovedingredienser – gulerødder og hasselnødder – men med den rette forberedelse og tilbehør, bliver retten ganske unik. Det vigtigste element er, at hasselnødderne ristes på en pande i lidt smør, idet dette betyder, at nødderne får en langt bedre og kraftigere smag end normalt.

For at retten smager bedst, skal følgende ingredienser bruges:

  • 500 g. gulerødder
  • 100 g. hasselnødder
  • 1/2 bundt persille
  • 1 citron
  • Smør til panden
  • 1 spsk. sukker eller flydende honning
  • 2 spsk olivenolie
  • Salt

Start med at blande citronskal, citronsaft, olivenolie og sukker sammen. Hak persillen.

Rist hasselnødderne på en varm pande i 3-4 minutter, og lad dem køle af. Gnid de værste skaller af, og hak dem i skiver.

Skræl herefter gulerødderne og skær dem i smalle, skrå skiver (gerne på et mandolinjern).

Vend gulerødderne i citron-dressingen, persillen og de hakkede hasselnødder, og smag til med salt.

Tilberedning: 15 minutter